Det handler om mennesker – ikke om vælgere

Af Grethe Saabye, borgmesterkandidat

Det handler om mennesker – ikke om vælgere

Kære medborger

Om lidt skal du tage et valg. Op til valget tales der altid meget om vælgere og valgambitioner, men i mit perspektiv, handler valget i sidste ende om én ting: Hverdagen.
De seneste mange år har lokalpolitik været definerende for min og min families hverdag.
Politikken har haft sin egen plads ved siden af rollen som mor til tre døtre, hustru til en selvstændig erhvervsdrivende arkitekt, datter til et par aldrende forældre, jordemoder gennem 25 år og chef for en interesseorganisation.
Det politiske har sat rammerne for det hele.
Og det er det, lokalpolitik gør.
Skaber rammerne for vores børn og vores ældre, for vores fritidsliv og vores fællesskaber, for vores transportmønstre og vores virksomheder. Derfor handler politik i sin essens om at vælge en fremtid. For dig, for mig og for vores medborgere.
At deltage i politik er for mig en måde at spille en rolle i at skabe den bedst mulige fremtid.
Lige her. Til gavn for alle os, der lever og bor i Lejre Kommune.
For i mit perspektiv er politik i sidste ende et spørgsmål om mennesker.

Rigtig godt valg!
Med venlig hilsen

Grethe Saabye