Er Lejre en foreningskommune ?
Af: Jesper Fischer
Ved de sidste 3-4 kommunevalg har det været diskuteret hvorfor Lejre kommune bruger markant færre penge på sport og fritidsområdet, og der er hver gang lovet mere indsats på området. Godt nok foreslog borgmesteren for nogle år siden at der skulle bygges en svømmehal, som markant ville have øget udgifterne, men den blev heldigvis aldrig til noget.
Udgifterne i Lejre sammenlignet med gennemsnittet af kommuner og Roskilde kommune |
Jeg mener ikke at et mål alene er at bruge flere penge, i givet fald ville svømmehallen have været en fantastisk ide, men det at bruge pengene på de rigtige aktiviteter/projekter er essentielt. I tider hvor der bliver færre aktive og frivillige er det vigtigt at fastholde dem som er aktive.
Jeg vil arbejde for at:
- Etablering af aktivt samarbejde mellem børnehaver, skoler og foreningslivet
- Lytte til de frivillige ildsjæle
Alle børnehaver og skoler skal hjælpes til dialog med de lokale foreninger, med henblik på at lave en månedlig ”Aktivitetsdag”. Det vil give alle børn, en mulighed for at prøve sig af og finde en aktivitet som ikke nødvendigvis er præget af forældrenes valg eller fravalg. Der skal afsættes ressourcer til at gennemføre dette og til foreningerne i forhold til opfølgende arbejde med gennemførelsen.
Jeg har for nogle år siden været aktiv omkring ”Pige raketten” og ”Kom ud af pomfritten” som er DBU fodbold aktiviteter som henvender sig til de yngste folkeskoleklasser, og som har til formål at give børn mulighed for at prøve fodbold i sammenhæng med deres skole og/eller SFO. Erfaringerne var rigtig gode og jeg forsøgte derfor sammen med en trænerkollega at lave vores eget koncept målrettet børnehaverne i Hvalsø by. Desværre var det ikke muligt at få løbet dette projekt i gang, på grund at ”manglende ressourcer” i de børnehaver som vi var i dialog med.