Ny prioritering af boligudbygningen.

Af: Bjørn Lykke Sørensen

Ny prioritering af boligudbygningen

I de senere år har boligudbygningen i Lejre Kommune primært fundet sted i Hvalsø og i særdeleshed i Lejre by.

Nu er turen kommet til de andre byer i kommunen, hvilket der er rigtig gode muligheder for under et økonomisk opsving.
Forslag til Lejre Kommuneplan 2021 har været i offentlig høring frem til den 25. oktober med henblik på efterfølgende vedtagelse af Lejre Kommunalbestyrelse i år. Forslaget indebærer, at rammerne for boligudbygning frem til og med 2029 ser ud på følgende måde:
Ejby 82 boliger, Gershøj 30, Gevninge 111, Kirke Hyllinge 406, Kirke Sonnerup 130, Kirke Såby 89 og Osted 75 boliger.
I øvrigt er der for Lejre by ingen nye udstykninger i 2020’erne. Og i Hvalsø – kommunens klart største by med over 4.200 indbyggere – er rammen kun 156 boliger.
Boligudbygningen bør have fokus på kvalitet samt integrerede grønne områder og kiler.

Samlet anser vi konservative den nye prioritering af boligudbygningen for særdeles positiv, idet denne vil give en mere harmonisk udvikling af vores kommune.
Af Bjørn Lykke Sørensen, nr. 2 på kandidatlisten for Det Konservative Folkeparti